Historien om Ørsted Telte
Siden 1992 har Ørsted Telte A/S skabt rammerne om nogle af Danmarks største begivenheder. Med egen fabrik og tegnestue er vi den eneste teltudlejer i Danmark, der selv designer og producerer alt fra elegante pagodetelte til imponerende mastetelte. Det giver os friheden til at udvikle unikke løsninger, hvad enten det er stribede teltduge, transparente tage eller helt særlige konstruktioner. Vi er stolte samarbejdspartnere for flere af Danmarks største festivaler som Smukfest, Tinderbox og Copenhell – og det er også os, der står bag de ikoniske hvide bagetelte til Den Store Bagedyst på DR1. Hos Ørsted Telte er missionen enkel: At skabe de bedste teltløsninger gennem høj kvalitet, fleksibilitet og et tæt samarbejde med vores kunder. Vi sætter en ære i at levere professionel service, pålidelighed og tryghed i alle faser af processen.
Vores vision
Vi vil være den foretrukne leverandør af teltløsninger på tværs af brancher. Med udgangspunkt i vores egen fabrik og tegnestue udvikler vi innovative og skræddersyede løsninger, der kombinerer kvalitet, fleksibilitet og nytænkning. Vi har altid et mål om at levere de bedste overdækningsløsninger på markedet.